Kom til Femilet + Frøs Kvindeløb
Torsdag den 27. august kl. 19 bliver der traditionen tro afholdt Vejle IF's kvindeløb.
Ifølge arrangørerne kan de omkring 800 kvinder forvente forkæles til Femilet + Frøs Kvindeløb.
Hvis løberne køber deres startnummer hos den ene af de to hovedsponsorer Femilet, får de startnummeret gratis, hvis der samtidigt handles for minimum 300 kroner.
“Vi er utrolig glade for den store opbakning, vores lokale kvindeløb får hos butikker, frisører, massører, fodplejer og andre forretningsdrivende. Det gør, at vi fire kvinder, der arrangerer kvindeløbet i Vejle IF, har lyst til at lave et frivilligt stykke arbejde,” siger løbsleder Kirsten Kofoed. Løbets anden hovedsponsor Frøs Herreds Sparekasse forkæler også kvinderne med et inspirerende foredrag om Mindfuldness. Frøs er med til Kvindeløbet, hvor de foruden at passe på dine værdigenstande under løbet har en stand, hvor man kan tilmelde sig foredraget, som afholdes den 3. september.
Der vil desuden være over 170 lodtrækningspræmier, som trækkes på startnummeret hos de løbere, der er forhåndstilmeldt. Gaverne er skænket af byens forretningsdrivende. Startnummeret udgør samtidig et gavebevis på 75 kr. til køb hos Femilet.
Holst Sko har gavekort til alle løberne med i posen med startnummer, og når løberne kommer i mål, vil de få frugtboks, tranebærbolle samt kildevand.
Tilmeldingsfristen er 18. august, og der er afgang fra Vejle Atletik Stadion. Du kan se mere information og tilmelde dig på hjemmesiden www.vejlelober.dk.