Svensk verdensklasse på Gram Slot
ABBA-showet 'Arrival from Sweden - The music of ABBA' kan opleves i Gram den 8. august
'Arrival from Sweden' er verdens største ABBA tribute show, som med en 12 mand stor besætning spiller ABBAs evigt, unge musik. Showet gæster lørdag d. 8. august Gram Slot med et show, som verden over, trækker fulde huse.
”Vi sælger mange billetter til denne koncert. Faktisk er vi allerede ved at have udsolgt de billetter, hvor man både køber til vores grillbuffet og koncerten," fortæller eventchef på Gram Slot, Liselotte Lauritzen.
Der er planlagt tre koncerter i Danmark, hvor af den ene Altså holdes i Gram:
"Det er lidt af et scoop, at 'Arrival from Sweden' kommer til Gram. Det er en del år siden, de sidst har været i Danmark, og vi har bygget en ny scene op i parken omkring Gramgård - slottets gamle avlsgård. Så publikum får en fantastisk smuk udsigt over skov, å og slotssø. Det er de smukkeste rammer, vi kan levere til sådan en koncert, fordi naturen er med til at skabe en helt speciel og intim stemning for koncerten," fortæller Svend Brodersen, slotsejer og medarrangør af koncerten.
'Arrival from Sweden' startede i 1995, og har de sidste 20 år spillet i 48 lande. Det er et show, der er gennemført og afspejler ABBAs ånd i så høj grad, at de kan bryste sig af at være et af de allerbedste tribute shows i verden. Det er det eneste show, der må have nogle af de originale ABBA musikere med på turné, så det er det tætteste, du kan komme på en ABBA koncert.
”Det bliver en kæmpe koncertoplevelse. Jeg var barn, da ABBA var på sit højeste, så jeg kan synge med på alle sangene, og det samme kan mange af de, der er unge i dag. Det siger lidt om hvor god og langtidsholdbar ABBAs musik er. Så det bliver en koncert for hele familien – alle kan være med den dag,” supplerer Sanne Brodersen.
show
Tid: Lørdag den 8. august, kl. 20.00, pladsen åbner kl. 17.00
Sted: Slotsvej 56
Pris: kun 249,- kan købes på Billetnet
Forplejning: Grillbuffet 150,-
www.gramslot.dk