Fortsæt til indhold

Æblegrillpølser er en succes for KGGO

Fremover skal SuperBrugsen Gråsten sælge de populære æblegrillpølser

Arkiv
Arkiv

Når der bydes på æblegrillpølser i Gråsten eller andre steder, så kan Svend Schütt og hans venner i foreningen for Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn (KGGO) smile tilfredse.
For det er faktisk er dem, der “opfandt” æblegrillpølser
"Jeg kom med ideen, da jeg var inviteret med til planlægningsmødet i den såkaldte æblegruppe, der planlagde sidste års Æblefestival i Gråsten," fortæller formand for KGGO, Svend Schütt til Lokalavisen, og fortsætter:
"Jeg fortalte de andre i æblegruppen om ideen med at komme Gråstener æble i grillpølserne og den var de straks med på," siger Svend Schütt.
Han fortæller at slagteren i Brugsen i Broager mente, at det ikke var noget problem.
"Så han lavede et mindre parti, som vi grillede og smagte og det var alletiders," siger Svend Schütt.
Målet var, at mest muligt under Æblefestivallen skulle handle om æbler. For fremtiden bliver det Superbrugsen i Gråsten, der skal fabrikere KGGOs Æblegrillpølser. I KGGO synes vi, at Æblegrillpølserne skal handle mest muligt om Gråsten, så selvom vi tjener lidt mindre ved et samarbejde med Superbrugsen Gråsten så vægter vi det lokale," siger Svend Schütt, der i øvrigt også har været i Vejle hos VEJLE Rolling Devils og sælge foreningens pølser ved et kørestolsstævne.