Fortsæt til indhold

Stephanie Lose er ny regionrådsformand

Arkiv
Arkiv

Region Syddanmark har fået ny regionrådsformand, efter at Carl Holst har valgt at træde ud af regionsrådet, da han er blevet valgt til Folketinget. Hans afløser er 32-årige Stephanie Lose (V) fra Esbjerg. Stephanie Lose har været medlem af det syddanske regionsråd i hele regionens levetid. I den nuværende valgperiode har hun været formand for Udvalget for Regional Udvikling og har tidligere beklædt formandsposter i både Innovationsudvalget, sygehusstrukturudvalget og det præhospitale udvalg.
“Jeg glæder mig til at tage fat på opgaverne som regionsrådsformand og ser frem til samarbejdet med de øvrige partier i regionsrådet,” siger Stephanie Lose.
“Jeg glæder mig til at videreudvikle det syddanske sundhedsvæsen og arbejde med at løse nogle af de udfordringer, der tegner sig. Og så arbejder vi i regionen med en regional vækst og udviklingsstrategi, der skal træde i kraft til årsskiftet. Her håber jeg, vi kan lykkes med at styrke samarbejdet med kommunerne endnu mere med udgangspunkt i de regionale styrkepositioner.”