Fortsæt til indhold

Traditionsrigt loppemarked

Gør et godt loppekup i Kyldeløse

Arkiv
Arkiv

Grundejerforeningen Bregnagergaard i Kyndeløse Sydmark afholder igen sit store årlige loppemarked på fællesarealet, der ligger mellem de 8 ”bregner”.
Det er nu 17. gang loppemarkedet afholdes og den årlige tradition oplever stor tilstrømning. Loppemarkedet er kendt for gode salgsting og en hyggelig stemning, og grundejerforeningen, der står for salg af pølser m/brød, kaffe m/hjemmebag og øl, vand og vin, håber, at vejrguderne tilsmiler markedet lidt mere end sidste års lidt våde fornøjelse.
Der bliver ifølge arrangørerne handlet flittigt med alt fra porcelæn, møbler, malerier og værktøj til julepynt og stauder fra haven. Udvalget er hvert år blevet bredere og forventningerne til dette års marked er meget store.
Markedet finder sted lørdag den 8. august 2015 fra kl. 10 – 15. Der vil være tydelig skiltning, der viser vej til P-Pladser og markedsplads.