Fortsæt til indhold

Landsoldaten udsat for hærværk

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

Verdens ældste monument til ære for den jævne soldat, statuen af Landsoldaten i Fredericia, var natten til mandag udsat for hærværk. Gerningsmændene har knækket et blad af bronzefigurens bøgegren.
“Bladet er blevet indleveret til politigården, og vi har så udleveret det til museet. Der er videoovervågning på pladsen, og vi har en formodning om, at vi kan opstøve gerningsmændene. Så vi opfordrer dem til at henvende sig af egen drift,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.
Hærværket fandt sted klokken 3 søndag nat.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Landsoldatens bøgegren bliver udsat for hærværk. Det skete også i 1984.