Fortsæt til indhold

Tre dage med skak og sommersjov

Arkiv
Arkiv

SKAK: Hjernegymnastik, og sjove oplevelser vil være i højeste gear, når Køge Skak Skole åbner dørene for alle børn og unge i dagene 4.-6. august som et led i projekt sommersjov som alle foreninger i Køge Kommune har tilbud børn og unge der ønsker en sjov og spændende skoleferie. Derfor mød op og oplev hvad skak også kan være.
Første dag, tirsdag den 4. august foregår det fra kl. 13.00-16.00 på Asgård skole. Her vil alle børn blive introduceret i det sjove ved skak. Har du aldrig spillet skak før eller er du lidt usikker på om du kan finde ud af reglerne, så står der ledere der hjælper dig på rette vej. Alle uanset kendskab til skakspillets regler kan være med – der er jo kun for sjov, og giver plads til udvikling af de sociale kompetencer.
Onsdag den 5. august kl. 13.00-16.00 går det løs i Rådhusgården, Køge Torv. Her er temaet ”kend din skakby” hvor alle bliver udfordret i Skakskolens Skattejagt med små snedige opgaver der giver plads til de vil udvikle deres kreative kompetencer det er nemlig sjovt at spille skak.
Som i skakspillets mange kringelkroge af spidsfindigheder vil denne skattejagt også byde på mange udfordringer og spidsfindigheder for børn i alle aldre.
Tredjedagen, torsdag den 6. august - igen fra kl. 13.00-16.00 er man tilbage på Asgård Skole. Her vil en af Køge Skak Skoles ungdoms spiller, Mihai udfordre alle børn i Køge Kommune i simultan. Mihai vil ene mand spille på den ene side af brætterne og alle børn på den anden side af bordet. Her bliver der mulighed for at udfordre både sine sociale, kreative og matematiske kompetencer.
Alle børn kan deltage i alle tre arrangementer eller bare et enkelt arrangement efter eget valg der er præmier til alle der kan udvikle deres sociale, kreative og matematiske evner.
Tilmelding må gerne ske på koegeskak@gmail.com - ellers mød op i god til inden kl. 13.00 på dagen.
pm