Dog Care udvider med ekstra medarbejder
- og dermed kan salonen også fremover tilbyde soignering af katte.
KØGE: Den 35 år gamle hundesalon, Dog Care i Bjerggade 3 i Køge udvider nu med en ekstra medarbejder.
- Alt for mange kunder har måtte gå forgæves i håb om at kunne få en plads i kunderegisteret. Derfor er det med stor glæde og tillid at jeg nu kan byde velkommen til Malene Mørch, der er eksamineret hundefrisør. Malene Mørch er blevet en del af teamet og hun er at finde i salonen om onsdagen, fortæller Dog Cares indehaver, Susanne Schytte.
Malene Mørch er en sød og ansvarsbevidst pige med stor kærlighed til både hunde og katte.
- Malene står klar til at tage sig kærligt at både små som store hunde af alle racer. Og som noget nyt i salonen, soignerer hun også katte, fortæller Susanne Schytte.
Susanne Schytte selv har gennem de mange år i Dog Care altid selv lagt stor vægt på at hundene får en kærlig behandling når de kommer for at få en soignering. Stearinlys og hygge med hundene - og der er altid kun én kunde - læs: hund - til stede af gangen - og der er altid tid til en snak med hundeejerne.
- Det har altid været en stor glæde for mig at soignere, nusser og i det hele taget have med hunde at gøre, siger Susanne Schytte.
Malene Mørch kan som nævnt træffes i salonen hver onsdag - eller på tlf. 5225 4319 onsdag eller efter kl. 18.00 på andre dage.