Indbrudstyve stjal 12 designerstole
Af Lars Saugbjerg
Korsvej Mejeri, Arla på Højrupvej ved Fredericia, har haft ubudne gæster. Gerningsmændene har stjålet designmøbler.
“Der er stjålet 12 Arne Jacobsen 7'er stole og et Piet Hein bord. Vi håber, at få DNA-spor fra gerningsstedet,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.
Indbruddet fandt sted i weekenden. Tyvene kom ind ved at knuse en rude i en dør til kantinen.