Loppemarked i Aalykkekvarteret
Arkiv
Så er der igen i år loppemarked i Aalykkekvarteret. Det sker lørdag den 15. august fra klokken 12.00 til klokken 15.00 og afholdes af Ålykke Idrætsforening (ÅIF). Det skriver foreningen selv i en pressemeddelelse.
Loppemarkedet finder sted i skolegården på Ålykkeskolen, Ålykkegade 2, Kolding.
Beboerne i kvarteret har ryddet op i deres gemmer og fundet ting frem, som de ønsker at sælge. Alle er velkomne til at møde op og gøre en god handel. Hvis du ønsker at opstille en bod kan du kontakte Sine på mail: sinej1977@gmail.com eller telefon 26221435