Astrid er lokal SOS-ildsjæl

I næsten 30 år har Astrid Jensen været fadder hos SOS Børnebyerne, men det begyndte faktisk med et mislykket projekt, som hun og den klasse, hun var lærer for, deltog i.
"Vi havde fået kontakt til et børnehjem i Afrika, som min klasse på forskellig vis samlede penge ind til. Det var også meningen, at vi ville bruge kontakten til at benytte engelsk i praksis. Men der var ikke meget kontakt, og da vi fandt ud af, at de penge, vi havde samlet ind, var blevet brugt på en motorcykel til hjemmets leder, stoppede vi med projektet," fortæller Astrid Jensen.
"Men det fik mig til at undesøge andre projekter, og på den måde blev jeg opmærksom på SOS Børnebyerne, hvor der er helt anderledes styr på tingene. Jeg besluttede derfor at blive fadder, men denne gang som privatperson og ikke sammen med klassen," fortæller hun.

En lille tibetansk pige

Det var sidst i 80'erne, og Astrid blev fadder for en lille tibetansk pige i en SOS Børneby i Mussoorie i Indien, som i øvrigt var den første SOS Børneby, som var blevet bygget for danske midler tilbage i 1982.
"Hende var jeg fadder for i 14 år, indtil hun efter en uddannelse som sygeplejerske var klar til at stå på egne ben," fortæller hun.
Derefter blev Astrid fadder for en dreng i en SOS Børneby i byen Phokara i Nepal. Han er i dag 16 år og lige startet på en skole i Indien. Så det tegner til, at også han snart kan klare sig selv.
"Det er i øvrigt en meget stor del af børnene i en SOS Børneby, som ender med at få en god uddannelse," føjer hun til.
"Og når det sker, er der ingen tvivl om, at jeg vil være fadder for en ny dreng eller pige, for jeg har kun positivt at sige om det at være fadder," lyder det fra Astrid Jensen.
"Nogle tænker måske, at hvis de en dag vil være fadder, så bliver det, når ens egne børn er blevet store. Men det er synd, for det at have kontakt til et barn i et fjernt land er også berigende for ens egne børn. På den måde får de kendskab til en anden kultur og en anden måde at være barn på," forklarer hun.
Hendes engagement i SOS Børnebyerne førte til, at hun i 2008 var med til at starte en lokal SOS gruppe, hvor hun blev formand, og hvor der i dag er 16 medlemmer.
Gruppen er på forskellig vis aktiv med at samle penge ind, oplyse om SOS Børnebyerne og skaffe nye faddere. F.eks. var gruppen til stede med et tombola ved Torvedage i Gråsten, de drev café i f.m. træskulptur symposiet på havnen i Sønderborg, og lige nu arbejder gruppen på endnu et brunch-arrangement på Alsion med Ulkebøl Salonorkester. Det finder sted den 26. september.