Fortsæt til indhold

Stort varieret program i Jersie Forsamlingshus

Arkiv
Per Møller

UNDERHOLDNING: Jersie Forsamlingshus har nu offentliggjort programmet for efterårets aktiviteter. Der er lagt et stort og alsidigt program med noget for enhver smag.
Herlighederne starter fredag den 25. september hvor Tørfisk gæster Jersie.
Allerede mandag den 28. september er der gang i den igen når Sophisticated Ladies - fire kvindelige musikere - går på scenen.
Fredag den 2. oktober er der 80'erfest.
Frem til nytår kan man glæde sig til at opleve en irsk aften med Stouts, intim koncert med Lis Sørensen, julekoncert med jazz og julebuffet julefest i Jersie landsby. Peter Vesth med venner kommer også forbi inden året sluttes af med en søndags julefrokost den 13. december.
Desuden bydes der hver onsdag på bankospil. aften: Hver onsdag fra kl. 19.00.
Læs mere om efterårsets program på Jersieby.dk.