Fortsæt til indhold

Tøj til alle aldre

Køge-piger valgte Roskilde til deres fjerde modebutik

Arkiv
Arkiv

- Vi vil sælge modetøj til piger i alle aldre, lige fra 15 til 65 år, fortæller Tanja Nystrup og Dorte Øskov.
Til september åbner de to 39-årige kvinder, som i forvejen driver to butikker i Køge og en i Rødovrecentret, deres fjerde forretning i Roskilde på Algade 5 ved indgangen til gården foran den gamle sparekasse, hvor Danske Bank nu holder til.
- Vi har valgt at komme hertil, fordi det er en god handelsby med et stort opland og et købedygtigt publikum, fortæller Dorte, der tidligere har arbejdet i Roskilde.
- Her er et dejligt miljø i den store gågade og med det historiske torv. Det giver en god stemning, som vi også kender fra Køge, forklarer de to.
Begge har mange års erfaring i modebranchen, men startede for fire år siden for sig selv med deres egen første butik, og det er gået strålende.
- Vi satser på et bredt udvalg indenfor modetøj, så er er lidt for enhver smag i alle prislag.
- Når kunderne kommer i vores forretninger, skal de føle sig godt behandlet, så de forhåbentlig kommer igen og får et loyalt forhold til os.
De to nye butiksejere i byen planlægger en række arrangementer i forretningen, blandt andet modeopvisninger, hvor de lover at bruge lokale mannequinner.
Til daglig biver Dorte Øskov leder af forretningen i Roskilde, der skal have to fuldtidsansatte og tre afløsere på deltid.
De håber på at kunne åbne til 17. September, når arbejdet med at indrette lokalerne er færdige. Blandt andet skal indgangen flyttes, så kunderne går direkte ind fra Algade.