Ny leder i Djurslands Bank i Allingåbro
Arkiv
Filialleder Tove Hjort Jensen, Djurslands Bank i Ørsted, har fra 1. maj 2015 overtaget den daglige ledelse af Djurslands Bank i Allingåbro. Tove Hjort Jensen er fremover daglig leder for både Ørsted og Allingåbro afdeling og kan træffes på skift i begge afdelinger. Det overordnede ledelsesansvar for Djurslands Bank i Ørsted, Allingåbro, Auning samt erhvervsafdelingen i Auning, varetages af afdelingsdirektør Peter Møller.
Tove Hjort Jensen har været ansat i Djurslands Bank i 27 år, og i fritiden er hun aktiv som spinning-instruktør og mountainbike-rytter.
Hun har i nogle år været medlem af bestyrelsen i Handelsstandsforeningen i Ørsted, deltager i planlægningen af den årlige Forårsmesse, og tager aktivt del i arbejdet med Ørsted Kro.