Lær at tackle kronisk sygdom
KØGE: Vi du gerne blive bedre til at håndtere problemer som følge af en kronisk sygdom og leve en mere aktiv hverdag?
Så er kurset "Lær at tackle kronisk sygdom" måske noget for dig.
Kronisk sygdom kan bl.a. være diabetes, muskel-, slid- og leddegigt, fibromyalgi, kronisk hovedpine, KOL, piskesmæld, knogleskørhed, hjertesygdom og astma.
Interesserede kan høre mere om kurset torsdag den 13. august kl. 10.00-11.00 hos Lægehuset i Borup, Hovedgaden 16, Borup. Her tilmelder man sig også til kurset.
Kurset forløber over ni torsdage fra den 27. august til 29. oktober kl. 09.30-12.00.
Kurset er et samarbejde mellem Lægehuset i Borup og Køge kommune. Kurset er gratis men det forudsættes at lærebogen anskaffes. Den kan købes på kurset.
Yderligere information fås hos sundhedskonsulent Anne Birkedal på tlf. 5667 6947, Lægehuset i Borup på tlf. 5752 6855 eller skriv en mail til forebyggelsen@koege.dk.
Man kan også læse mere om kurset på www.koege.dk/patient.
pm