Szhirley klar til Radio Køge Open Air
KØGE FESTUGE. Radio Køge kunne i weekenden løfte sløret for endnu et stort navn til Open Air koncerten onsdag den 26. august i Køge Festuge.
Szhieley er tilføjet plakaten til denne aften, som efterhånden er blevet et fast indslag i Køge Festuge.
Det er 7 år siden at Szhirley var pladeaktuel med albummet ”Hjerterdame”. Kæmpehittet ”Gl. Kongevej” solgte platin og lå i B rotation på DR P3. Den er siden hen blevet spillet stødt på P4.
Albummet opnåede, via Szhirleys eget label, guld. Nu er hun klar med ny single. En lækker popsang om et godt og gammeldags kærlighedsforhold. Ét af dem hvor man skiftevis driver hinanden til vanvid og modsat, hvor kærligheden føles ubetinget stor og ønsket om at leve uden, er uudholdelig.
En simpel sang, der med essentielt indhold rammer dybt i alle og derfor når ud til de helt unge, dem midt i mellem og de ældre. ”Uden Dig” kan høres med forskellige ører, alt afhængigt af hvor vi hver især er, med vores kærlighedsmæssige erfaringer.
Den farverige palette har altid været en stor del af Szhirleys udtryk og stil men faktum er, at Szhirley er mere sort / hvid inde bag det kulørte farveunivers.
”Uden dig” udkom mandag den 27. april på Oompa Recordz.
pm