Flere og flere vælger kremering

Der bliver længere og længere mellem de traditionelle gravsteder på kirkegårdene i Vejle.
Flere og flere afdøde bliver kremeret frem for at blive begravet.
Thomas Wetche, indehaver af Begravelsesforretningen Vahl & Wetche, bekræfter tendensen, som er udbredt i hele landet især i de større byer.
“Der er en hel soleklar tendens til, at de afdøde bliver kremeret frem for at blive begravet i en kiste. I vores forretning er det omkring 90 procent, der vælger kremering,” siger han.
Ifølge Thomas Wetche er billedet anderledes andre steder af landet.
“Jeg ved fra mine kollegaer, at det blandt andet i Vestjylland stadig er mere almindeligt at blive begravet i en kiste,” siger Thomas Wetche, der ikke har noget endegyldigt svar på, hvorfor flere og flere vælger at blive kremeret.
“For mig handler det om, at vi følger afdødes ønske, så jeg spørger ikke, hvorfor de vælger bisættelse. Men det kunne have noget at gøre med, at folk ikke kan lide tanken om at ligge nede i en kiste, økonomien kan også spille ind, og så er der flere og flere, der har et ønske om at blive askespredt, og det kræver kremering.”

Tyngden af kisten

Sognepræst Kirstine Rasmussen, Sct. Nicolai Kirke, har heller ikke nogen forklaring på, hvorfor flere og flere vælger at blive brændt i stedet for at blive begravet.
“Måske er folk bange for at komme ned i jorden, eller måske bryder de efterladte sig ikke om tanken om, at deres pårørende bliver begravet i det dybe hul. Nogle mennesker kan måske også finde det svært at stå ude ved en åben grav,” siger hun.
Ved bisættelser bliver der kastet jord på kisten med afdøde inde i kirken, hvorefter kisten bliver kørt til et krematorium. Dette adskiller sig fra en begravelse, hvor kisten bliver båret ud til graven og derefter sænket i jorden.
Kirstine Rasmussen mener det er vigtigt, at pårørende bærer kisten det sidste stykke.
“Jeg ser gerne, at der bliver talt noget mere om de forskellige muligheder for jordbegravelse eller kremering. Det er vigtigt at få italesat, at der er noget ærefuld ved at gå den sidste vej ud til graven, og jeg tror, det er vigtigt, at de efterladte får mulighed for at bære kisten ud til graven og mærke tyngden af kisten.”