Fortsæt til indhold

Kom til stort ridestævne med Sydjysk Horseshow

Sønderjyllands bedste ryttere mødes i Aabenraa

Arkiv
Arkiv

Ridestævne Den 7-9. og den 14-16. august byder Aabenraa Rideklub på Mønterhøj 41, endnu en gang velkommen til et omfangsrigt stævne. Der bliver afholdt Sydjysk Horseshow for heste og ponyer, som skal dyste i både spring og dressur over to weekender. Den første weekend bliver der afviklet Sydjysk Mesterskab for hold, i spring og dressur. Her skal nogle af Sønderjyllands bedste ryttere dyste om mesterskabstitlen for hold. Som noget helt nyt, bliver der for første gang afviklet kostume ridning i dressur, hvor rytterne selv skal sammensætte deres program og lave musik som passer dertil. Den anden weekend, bliver der traditionen tro afviklet spring Derby. Her er der sat enormt flotte ærespræmier på højkant til vinderen og det bliver en nervepirrende finale, hvor rytterne dyster om den ærefulde titel som Derby Vinder. Vinderen kan næsten ikke undgå at blive kastet i vandgraven efter præmieoverrækkelsen. Der vil under stævnet være lotteri for publikum, hvor der er flotte præmier på højkant. Der vil i begge weekender være gang i flere dressurbaner og springbanen. Så der vil hele tiden være noget at kigge på og noget for enhver smag. Entre prisen er 40 kroner Læs mere på www.sydjyskhorseshow.dk eller www.facebook.com/sydjyskhorseshow