Folk tror jeg er dum, fordi jeg sidder i kørestol

Foto: Erling J. Pedersen
Eva Nikoline Westergaard på 27 år er kandidat i engelsk og tysk, og hun har på den måde papir på, at hun er kvik i pæren.
Alligevel tror folk, at hun er retarderet, når de møder hende, fordi hun sidder i kørstol.
- Jeg har lært at leve med mit handicap, men jeg kan ikke leve med folks fordomme, siger den unge kvinde.
Hun blev i sin tid født tre måneder for tidligt, og hun er spastisk lammet, fordi hun fik for lidt ilt under fødslen, men hjernen og talegaverne er der intet galt med.
Hun forklarer, at hun møder fordommene hver gang, hun triller ud på gaden med sin medhjælper ved kørestolen.
- Når folk, jeg ikke kender møder mig, taler de med min medhjælper i stedet for mig, selvom jeg sidder lige her, siger hun fortrydeligt.
- Men bare fordi man sidder i kørestol, betyder det jo ikke, at man er dum, understreger hun med et fast blik.
- Jeg fungerer som et helt almindeligt menneske, jeg har bare et sæt ekstra hænder og et par hjul.

Berejst dame

Eva Nikoline Westergaard er en berejst dame. Fra hun var fire til 14 år har hun rejst rundt i verden for at få den træning, hun havde brug for at få styr på at kunne leve med sit handicap på den bedste måde.
Derfor har hun også fået de forskellige sprog ind med modermælken, som hun i dag er ekspert i.
Da hun nåede skolealderen, startede Eva på Asgårdskolen. Hendes forældre havde fået at vide, at den svarede til en folkeskole, der blot havde fysio - og ergoterapi i løbet af skoledagen.
- Det var helt forkert, og jeg kom langt bagud.
- I tredje klasse blev jeg flyttet til Skt. Jørgens Skole, hvor jeg efter et stykke tid fik arbejdet mig op på niveau med mine klassekammerater, fortæller Eva Nikoline Westergaard.
I 2008 kunne hun kalde sig student, og derefter startede hun på Københavns Universitet.

Folkeskolevikar

Eva Nikoline Westergaard arbejder i øjeblikket som tilkaldevikar på en skole, som foredragsholder og hun underviser også en amerikaner i dansk.
- Jeg drømmer om at blive fastansat i en fuldtidsstilling, siger hun og understreger endnu en gang, at hun kan nøjagtigt det samme som andre.
- Jeg vil gerne bruge min uddannelse, men om det skal være som underviser, oversætter eller noget helt tredje gør ikke så meget, jeg brænder bare for at komme i gang med et fuldtidsjob.

Børnene spørger bare

Eva Nikoline Westergaard kan godt lide at undervise eleverne i folkeskolen, fordi de bare spørger, hvis de undrer sig over, de ting hun gør.
Hun peger på den grønne ring, som hun hele tiden holder fast i mellem hænderne.
- De spørger for eksempel om, hvorfor jeg hele tiden har ringen med. Jeg svarer, at mine arme ellers stritter som på et fugleskræmsel.
- Det kan de sagtens forstå. Og jeg er altid villig til at forklare, så jeg kan nedbryde fordommene. Både for mig og for andre.

En hindring

Den unge kvinde støder mest ind i fordommene angående hendes handicap, når hun møder voksne. Og hun frygter, at fordommene kommer til at hindre hende i det, hun gerne vil med sit liv.
- Jeg har lidt følelsen af, at man som arbejdsgiver ikke kan se i gennem mit handicap, siger Eva Nikoline Westergaard.
Hun har for eksempel været til jobsamtale på en skole i Roskilde, hvor en skoleleder i første omgang ville ansætte hende i jobrotation.
- Han sagde, at skolen var omstillingsparet og at jeg var meget kvalificeret.
- Senere meddelte han til jobcentret, at han ikke turde vise mig frem til sine klasser. Han fortalte det ikke engang til mig personligt, siger hun uforstående og forklarer, at hun gør alt for ikke at blive bitter på andre.
- Jeg lever et normalt liv, jeg har kæreste, kat, går til kor, rejser og vil stifte familie. Jeg kan ikke forstå, at jeg skal forskelsbehandles.
- Det er lige netop sådan en oplevelse, der har givet mig blod på tanden. Jeg har lyst til at fortælle omverdenen, at selvom man sidder i kørestol, så kan man sagtens være velfungerende på lige fod med alle andre gående mennesker.
Jeg ønsker, at folk kan forstå, at et handicap ikke er nogen hindring - højst en udfordring, som man bør tage med oprejst pande.

ag@roskildeavis.dk