Fortsæt til indhold

Høst som i gamle dage

Arkiv
Arkiv

møller Kom til 'Høst som i gamle dage' på Vibæk Møllerne på Sydals Lørdag og søndag den 8. og 9. august mellem kl. 11 og 16. Der er igen mange aktiviteter. Her bliver høstet med le, neg bliver bundet op på gammeldag måde, og kornet bliver tærsket med plejl. Der er pony ridning ved vindmøllen og underholdning og musik ved husorkesteret 'Lidt af Hvert' både lørdag og søndag. Lørdag kl. 14 danser Asserballe Folkedansere ved vandmøllen, og søndag kl.14 underholder Brouer Tyrolerorkester. Mange frivillige hjælper til på aktivitetsdagene med at samle penge ind, så man kan vedligeholde den historiske møllegård, som er en af de eneste i Danmark som har to møller - en vindmølle og en vandmølle, Begge dage er der forskellige aktiviteter, der er maleriudstilling og trædrejning, der er smørkærning, pandekagebagning, rebslagning 'lav dit egen sjippetov', pileflet, brugsting, glaskunst, patchwork, strik-garn, Kunst på Sten og drivtømmer, Sønderborgs Omegns Snapselaug, og der bagers brød i Møllen gamle stenovn. Desuden kan der købes diverse forfriskninger. Børn har gratis adgang, og for voksne koster det 20 kroner.

(Privatfoto)
(Privatfoto)