Liselotte genfandt glæden på ETAC

“Jeg kan ærligt sige, at ETAC har ændret mit liv. MEGET.”

Ordene kommer fra Liselotte Kristensen, der er bruger af ETAC Rehabiliteringscenter. Et sted, som flere i Esbjerg og omegn muligvis har hørt om, men som endnu flere ikke har hørt om. Hvad ETAC er for et sted, kan man få meget mere at vide om på den kommende markedsdag den 19. august, men man kan også læse med her og blive lidt klogere.

Kort fortalt er ETAC en selvejende institution - men med driftsoverenskomst med Esbjerg kommune - for borgere mellem 18 og 60 år med et fysisk handicap eller en senhjerneskade. Kerneområderne er en fysioterapeutisk og ergoterapeutisk vedligeholdende træning samt en pædagogisk og sundhedsfaglig indsats for at fremme de fysiske, psykiske, mentale og sociale færdigheder. Derudover giver man støtte til opbyggelse af selvværdsfølelse og netværksdannelse.

Et tålmodigt personale

Liselotte Kristensen blev november 2009 sygemeldt og fik konstateret en arvelig, kronisk nervebetændelse. I januar 2010 sad hun i kørestol, og med ét var hendes liv forandret.

“Det var selvfølgelig rigtig hårdt,” fortæller Liselotte, der på daværende tidspunkt var 39 år, og fortsætter:

“Jeg var følelsesløs fra min knæ og ned og jeg havde problemer med min venstre hånd. Jeg fik at vide, at jeg aldrig kom til at gå,” siger Liselotte, der endte med at sidde derhjemme med alle tankerne.

To år senere hørte hun via en veninde om ETAC, men det krævede overvindelse for hende at ringe, for nu havde hun jo siddet hjemme i en rum tid. Men hun ringede og blev visiteret i maj 2012.

“Og det er gået fremad for mig lige siden. I dag kan jeg selv gå med en rollator, men jeg skal naturligvis se ned på mine fødder, når jeg nu ikke kan mærke dem,” siger Liselotte, der udelukkende har ros til ETAC og dets personale:

“Personalet er bare så fantastisk. De har tålmodigheden og opbakningen, og de giver én troen på, at man godt kan. Man får en utrolig god energi og ikke mindst sit selvværd tilbage. Der er også et rigtig godt sammenhold blandt os brugere. Før sad jeg derhjemme og ventede på, at familien kom hjem, og jeg var nok blevet lidt indesluttet,” siger Liselotte og sætter flere ord på:

“Jeg manglede at være ude på arbejdsmarkedet blandt kollegaerne, men nu betragter jeg træningen hos ETAC som en arbejdsplads. Alle os der er her, vi sætter os nogle mål, som vi gerne vil udrette, og så går vi efter at nå dem. Det betyder, at når jeg kommer hjem, så har jeg også noget at byde ind med over for min familie, jeg har igen en hverdag. Det er svært at tage, at man bliver syg og ikke kan helbredes, men ETAC har hjulpet mig til at finde en ny energi og glæde. Nu går jeg med rollator noget af tiden, selv om jeg blev dømt til at sidde i kørestol. Det betyder alverden, så ja, jeg kan ærligt sige, at ETAC har ændret mit liv.”