Fortsæt til indhold

Vind et fedt Rockboard

Nu lanceres Rockboard i Danmark. Lokalavisen udlodder 1 stk.

Arkiv
Rune Weitling

Hvis der er et særligt stykke 'legetøj', som har hittet de senere år, er det tricksløbehjulet. Nu kommer så en ny version af det populære løbehjul, nemlig Rockboard, der dog er mere en long runner end et tricksløbehjul.

Er du i tvivl om, hvad det er for en størrelse, kan du lægge vejen forbi Bilka i Esbjerg onsdag den 19. august kl. 12.45 til 14,45. Her ligger varehuset nemlig asfalt til testkørere fra syv år og opefter, og her kan alle friske børn prøve kræfter med det hurtige løbehjul, der kan køres uden at røre jorden med fødderne. Det er ikke elektrisk – boardet rockes deriomod op og ned med fødderne, hvorved man driver løbehjulet frem i høj hastighed.
Rockboard er en amerikansk opfindelse, som er på vej ud i hele Europa i disse år. Der er kørt hundrede tusinder af Rockboards ud på de amerikanske fortove og veje, og nu er turen kommet Esbjerg.

Med det specielle løbehjul kommer børnene ud af computerzonen og ud at køre på den seje måde. Rockboardet er både hurtigt og nemt at køre på, faktisk kommer man langt nemmere frem end ved at sparke et traditionelt løbehjul fremad med det ene ben på jorden. I øvrigt er rockboard ikke kun for børn, for Rockboard RBX kan nemlig bære op til 99 kilo, og dermed er der en voksen eller to med hang til leg, der roligt kan give sig i kast med hjulet.

Vind et Rockboard

Lokalavisen Esbjerg har naturligvis fået fingre i et rockboard, men selv om redaktionens barnlige sjæle allerede har ytret ønske om at beholde det, så udlodder vi det naturligvis i en konkurrence blandt vores læsere.

For at deltage skal du svare på følgende spørgsmål: Er Rockboard RBX elektrisk?

Skriv dit svar på en mail til esbjerg.konkurrence@lokalavisen.dk eller i et brev til Lokalavisen Esbjerg, Borgergade 38, 2., 6700 Esbjerg.
Husk at skriv navn, telefonnummer og mailadresse. Vi skal have dit gæt senest søndag den 23. august klokken 15.00, og vinderen får direkte besked.
Held og lykke!