Stjal værktøj for 100.000
Arkiv
En byggeplads havde besøg af ubudne gæster, der stak af med store mængder værktøj. Forbrydelsen fandt sted ved en del af Sct. Hans Hospital på Boserupvej på et tidspunkt mellem tirsdag 4. august om eftermiddagen og onsdag 5. august om morgenen. Misdæderne stjal ting som rundsave, dyksave, trykluftpistoler samt skruemaskiner til en anslået værdi på omkring 100.000 kroner. Politiet mener, at de ansvarlige har haft et køretøj med sig ud til forbrydelsen, så de kunne fragte alt værktøjet væk.