Musikfestival i bryghuset
Mens de store musikfestivaler rundt omkring i landet synger på sidste vers, gør den lokale musikfestival, Trolden Festival, sig klar for gemte år. En-dags festivallen er arrangeret af mikrobryggeriet Trolden Bryghus og løber af stablen lørdag den 15. august fra klokken 14-21 i Olaf Ryes Gade. Syv bands er på plakaten, og musikprogrammet er en god blanding af rock, pop og singer/songwriter.
”Vi har i år bands med fra København og Århus. Vi holder den hyggelige stemning i baggården og viser, at Kolding sagtens kan være med musikalsk,” fortæller Michael Svendsen, indehaver af Trolden Bryghus, der i anledningen har brygget 700 liter festivalbryg.
Billetter til festivallen sælges i forsalg i udvalgte butikker i Kolding. De kan blandt andet købes i Liva Stormarked, Rema 1000 Seest, Superbrugsen Vonsild og Bramdrupdam samt Vinspecialisten i cemtrun. Entre ved døren koster 50 kroner.
Spilleplan og praktiske oplysninger kan findes på www.trolden.com.