Tips til madpakken
Lækre retter til lange skoledage
Agurkeruller med gulerødder og rød peber
Det skal du bruge
1 agurk
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
4 træspyd
Sådan gør du
Skræl agurken med en tyndskræller eller et mandolinjern på langs. Det kræver faktisk ikke nær så meget øvelse, som man umiddelbart skulle tro, det er bare at kaste sig ud i opgaven og sætte fokus på og koncentrere sig.
Skær gulerod og rød peberfrugt i aflange tynde stave, der passer ind i agurken, så der er et par cm i hver ende, der stritter ud.
Pak/rul nu agurken stramt omkring gulerod og rød peber. Hæft med en træpind.
Bulgurfrikadeller med grønt i børnehøjde
Det skal du bruge:
100 g bulgur
Lidt salt
400 g hakket svine- og kalvekød
1 æg
1 gult løg
Lidt salt
Lidt peber
1 icebergsalat
1 agurk
2 røde snackpeber
2 ds. majs
1 pakke sukkerærter
Sådan gør du
Skyl bulgur og kog dem i 10 minutter i letsaltet vand, hænd dem i en sigte til afdrypning og afkøling.
Tænd ovnen på 200 grader.
Kom det hakkede kød i en skål med æg, revet løg (pas på øjnene, tag dykkerbriller på, hvis du har sådan nogle), bulguren, 1 spiseskefuld salt og 15 kværn på peberkværnen.
Form små frikadeller og stil dem på en bageplade på et stykke bagepapir. Stil dem i ovnen i 20 minutter.
Skyl og riv salaten. Skær agurken og peberfrugten. Skyl og tør ærterne. Hæld majsene op i en skål.
Dæk et pænt bord.
Sæt evt. grøntsagerne og frikadellerne på spyd. Og servér dem.
Børnenes pastasalat
Det skal du bruge
1 spsk. olivenolie
1 bundt persille
150 g agurk
150 g rød peberfrugt
150 g gulerod
150 g fine ærter, dybfrost
salt
300 g pastaskruer
1 citron
Sådan gør du
Kog pastaen iflg. emballagens anvisning. Anbring dem i en sigte og hold dem under den kolde hane. Lad dem afdryppe og afkøle.
Hæld ærterne i et dørslag, dryp med lidt rapsolie og et let drys salt. Overhæld med kogende vand et par gange. Afkøler mens de afdrypper.
Vægten for grøntsagerne er nettovægt, altså når de er istandgjorte. Husk at fjerne det hvide og kernerne, når peberfrugten gøres i stand.
Skær gulerod og peberfrugt i fine tern, svarende til en ærts størrelse.
Skær agurken på langs og fjern kernerne med en teske. Skær agurken i tern svarende til rød peber og gulerod.
Skyl, tør og hak persille fint.
Vend pastaskruer med 1 spsk. olivenolie, ærter, gulerod, rød peber, agurk, persille og lidt salt. Dryp med citronsaft og smag til.
Se flere opskrifter på: fakta.dk/skolestart