Fortsæt til indhold

På opdagelse i oldeforældrenes verden

Arkiv
Arkiv

LILLE SKENSVED: Søndag den 16. august er der atter masseraf aktiviteter på Landbomuseet Lundekrog på Ejbyvej 32 i Lille Skensved.
Denne dag kan man Bl.a. se Jette Sørensen sy små bitte perler sammen så de bliver til flotte bogmærker, dukkekjoler eller hvad man ellers kan ønske sig af fantasifulde ting.
Birthe Schiøler Larsen vise pergamentkunst der også kaldes pergamano, ligesom fisker Arne Larsen vil bøde garn og fortælle om livet som fisker. Disse aktiviteter vil kunne følges i hele åbningstiden fra kl. 11-17.
Som altid er gæsterne velkomne til at medbringe madkurven, der er spisepladser både ude og inde. Så tag på opdagelse i dine forældres, bedsteforældres og oldeforældres ”værktøjskasse” på Landbomuseet Lundekrog fra den tid, hvor selv den mindste landsby ikke alene havde en købmandsforretning, men også mange små håndværksmestre, såsom tømrer og smed.
Museet er meget handicapvenligt med personlift og handicaptoilet.
Desuden vil medarbejderne altid være parat med en hjælpende hånd.
Se også www.lundekrog.net.
pm