Ny akupunktør åbner i Kolding
Fysioterapeut Linda C. Olsen, der i mange år har arbejdet med genoptræning hos blandt andet Kolding og Fredericia kommuner, åbner nu sin egen akupunkturklinik i hjertet af Kolding. Klinikken åbner den 10. august,
“Jeg glæder mig til at byde folk velkomne i min klinik og til at kunne tage mig god tid til hver enkelt og fokusere på den mange muligheder, der er for at gøre en forskel med akupunkturen,” fortæller Linda C. Olsen i en pressemeddelelse.
De seneste år har hun uddannet sig som TCM-akupunktør ved siden af arbejdet som fysioterapeut. TCM-akupunkturen bygger på de traditionelle kinesiske metoder og kan bruges til mange forskellige behandlinger.
“Det er ikke længere så ualmindeligt at give borgerne akupunktur som smertelindring i forbindelse med genoptræning i det offentlige, og jeg kan jo se, hvad det gør af forskel,” fortæller Linda C. Olsen i pressemeddelelsen.
Klinikken åbner i Sct. Jørgens Gaard i Hospitalsgade 10 ved siden af Slotssøbadet.