Fortsæt til indhold

HKV Horsens får ny bestyrelsesformand

Arkiv
Arkiv

HKV Horsens A/S har udpeget 59-årige Lars Goldschmidt som ny bestyrelsesformand. Han får dermed et stort ansvar for de kommende års udvikling af fjernvarmenettet i Horsens. Lars Goldschmidt er oprindelig uddannet civilingeniør og har gennem årene opbygget stor ledelseserfaring og stort netværk.
“Hele fjernvarmeområdet, med diskussionen om bæredygtig energi, er utroligt spændende, men det er jo ikke en selvfølge, at udviklingen og omstillingen lykkes. Det kræver et vist håndværk, hvor jeg forhåbentlig kan hjælpe den daglige ledelse med min erfaring og mine kontakter,” siger Lars Goldschmidt i en pressemeddelelse om sin nye udfordring.