Fortsæt til indhold

Kulturhus i Kr. Hyllinge

Arkiv
Arkiv

På en stiftende generalforsamling den 9. September vil en initiativgruppe oprette et nyt kulturhus i Kr. Hyllinge, som skal dække hele den gamle Bramsnæs kommune. Gruppen har forberedt projektet gennem flere år og er blevet inspireret af, hvad der foregår andre steder i Lejre kommune. Deltagerne har blandt andet talt med folk fra kulturhusene i Osted, Lejre og Hvalsø. - Kulturhuset skal være for alle, og de kommende brugere skal bestemme, hvad der skal foregå, fortæller en af iniatiativtagerne Pernille Krohn. - Samtidig er der lagt op til et samarbejde med biblioteket, skolen og musikskolen, så vi kan skabe mere, eksempelvis ved at kombinere arrangementer og låne lokaler af hinanden. - Kulturhuset skal bygge på værdier om nærhed, sammenhold, 'højt til loftet', hvor der er plads til alle uden nogen fordomme, forklarer Pernille Krohn.