Fortsæt til indhold

Magnussen med klistret gummi

Arkiv
Arkiv

Jan Magnussen og makkeren Antonio Garcia fik sidste weekend udbygget deres føring i kampen om det amerikanske TUDOR-mesterskab, da de kørte på Road America, som ligger ved Chicago i USA. De to måtte nøjes med en 4. plads, men pointene fra placeringen var med til at cementere deres føring. Jan Magnussen fik undervejs i løbet, den tvivlsomme fornøjelse at køre med klistret gummi på hjulene. Dækkene havde i begyndelsen af løbet opført sig eksemplarisk, med da de var blevet godt varme begyndte de at være klistrede og de sten, grus og afrevet gummi der lå på banen satte sig i dækkene. Det nødvendige dækskifte, viste sig dog at blive en fordel, for da Antonio Garcia overtog bilen med friske dæk, var modstandernes dæk ved at være slidte. Så han kørte bilen fra en ottendeplads op til den endelige fjerdeplads. Næste gang de to er på banen for at sikre sig mesterskabet er i weekenden 21. til 23. august på Virginia International Raceway.