Betal for en - tag seks i lommen
Af Simon Carlson
En 30-årig mand fra Kolding blev i går klokken 13:15 snuppet for butikstyveri i Føtex.
En butiksdetektiv bemærkede, at manden gik igennem kassen uden at betale og tilbageholdt ham derfor.
Da politiet kom ud, viste det sig også, at manden havde været et smut forbi Fætter BR. Her havde han godt nok betalt for en enkelt vare, men han havde dog også lige taget seks andre varer med uden at betale.
Han er nu sigtet for butikstyveri i begge butikker, oplyser lokalpolitiet i Kolding.