Tyv stjal det kongelige porcelæn
Natalie Stratigos
Ukendte gerningsmænd er mellem onsdag den 12. august klokken 15 og torsdag klokken 6.30 brudt ind i en villa på Skovlundvej i Seest.
Det var en nabo, der bemærkede, at der havde været indbrud. Det fortæller Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti.
"Der var aflistet en rude til terrassedøren, og herefter havde tyvene påvirket den indvendige vrider og var på den måde kommet ind. Der var foretaget gennemrodning af hele huset," fortæller han.
Tyvene stjal diverse kongelige porcelænsfigurer og et ukendt antal smykker. Der er ingen mistanke eller spor i sagen.