Fortsæt til indhold

31-årig kørte på knallert på motorvejen

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

En 31-årig mand, der har adresse i Ringe, levede livet farligt, da han tirsdag eftermiddag befandt sig på Taulovmotorvejen. Her kørte han nemlig på knallert, oplyser Lokalpolitiet Fredericia.
“Manden kørte fra afkørsel 61 på Taulovmotorvejen mod Kolding til omkring 1.400 meter nord for afkørsel 62 Kolding Ø, sammenfletningen til Sønderjyske Motorvej. Han kørte tværs over de to nordgående spor - for at komme på sammenfletningen mod Kolding”, lyder det fra politiet.
Den 31-årige kørte på en ulovlig knallert 30. En politipatrulje, der kørte lige bag manden, fik ham standset.