Fortsæt til indhold

Tævede og sparkede ung mand efter træning

Arkiv
Anette Gundlach

En 20-årig mand fra Somalia blev overfaldet torsdag aften ved 20-tiden, da han var på vej hjem fra fodboldtræning.
Den unge mand cyklede hjem fra træningen, der foregik i Hvalsø. Da han kom til en rasteplads ved Skov Hastrupvej råbte de tre mænd ham an og greb ud efter ham og rev ham af cyklen.
Herefter slog og sparkede de ham, og smed cyklen over ham.
På et tidspunkt fik han held til at stikke af fra overfaldsmændene, som han beskriver som muskuløse og af dansk herkomst.
Den 20-årige har fortalt til politiet, at han havde på fornemmelsen, at de tre mænd stod og ventede på ham, fortæller Carsten Andersen fra Roskilde politi.
Politiet er ved at undersøge sagen nærmere og vil derfor gerne høre fra vidner, der var på stedet torsdag aften. Man kan ringe på 114.