Fortsæt til indhold

Caroline arrangerede Dance Camp

På egen hånd fik 20-årige Caroline Jepsen fra Sig arrangeret sin egen camp med 5o deltagere

Arkiv
Kim Schou

Succes forpligter og for 20-årige Caroline Sander Jepsen fra Sig, var det spændende, om dette års Dance Camp i Sig kunne leve op til forventningerne fra sidste år.
"Jeg prøvede sidste år at starte dette Dance Camp op. Det førte til 30 tilmeldte, hvilket jeg var utrolig stolt og overrasket over "i lille Sig"," fortæller Caroline Jepsen.
"I år fik jeg over 50 tilmeldte, men måtte sætte et max til 50, da mit mål er at jeg selv vil udføre mit arbejde, og ingen hjælp få. Til Dance Camp, går jeg meget op i at man individuelt bliver rettet og derved lære bedre," tilføjer hun.
Dance Camp foregik fra den 3. til den 6. august, i Thorstrup Hallen i Sig.
Den bestod af træningspas bestående af forskellige stilarter.
Mandag startede alle eksempelvis ud med opvarmning, dernæst hiphop/funk time, herefter ballet, moderne og til sidst Waacking.
I løbet af de fire dage, kom de 50 unge piger i alderen 10-16 år igennem flere forskellige slags stilarter.
"Det gjorde jeg, for at pigerne kunne se, hvad der gemmer sig bag de forskellige stilarter indenfor dans. Jeg er utrolig stolt af hvad pigerne præsterede, da vi torsdag afholdte Danseshow. De havde 7 danse, som de havde lært på de fire dage, at fremvise. Til showet mødte omkring 60-70 mennesker op, og bakkede deres barnebarn, søster, kusine, mv. op," fortæller Charlotte Jepsen.

Flytter til København

Caroline Jepsen bor stadig i Sig, men flytter nu til København, da hun er blevet optaget på Dance Academy I.D.A, på Amagerbrogade.
"Det skal jeg bruge det næste års tid med. Blandt andet skal jeg et smut til Los Angelses i tre måneder og danse på forskelllige danseskoler som Millennium Dance Complex," slutter hun.