Frivilligheden har trange kår i Røde Kors
Ruth Wiemann
Munkevænget 111
Kolding
Jeg håber, der er nogle kloge mennesker, som vil hjælpe mig med at forstå, hvad der sker, når man som jeg prøver at arbejde som frivillig i Røde Kors.
Jeg er en ældre dame med en fortid på det private arbejdsmarked og en periode i kommunalpolitik. Begge steder var der faste regler vedrørende habilitet, familesammenfald og personlige interesser. Disse regler er med til at sikre, at alle kører efter ”bogen”. Men når jeg har arbejdet i Røde Kors, både som frivillig i butikken, bestyrelsen og som indsamlingsleder, har jeg med undren set, hvordan regler bliver bøjet. Jeg har flere gange kontaktet hovedkontoret for at spørge, om man må gøre dit eller dat. Svaret har altid været, hvis det blev et nej, at det må man ikke, men, og så kommer det: hvis det er nødvendigt, så må i godt bøje reglerne, så de passer jer. Det er efter min mening dybt umoralsk, men også meget udemokratisk, når enkelte kan tilsidesætte regler efter behag. Det er regionskonsulenten bekendt med.
Jeg kan simpelthen ikke fatte, at Røde Kors vil være det bekendt. I min korte tid på cirka to år har jeg tit været forvirret over at se, hvordan mennesker, som får poster i Røde Kors, bruger disse poster til at promovere personlige standpunkter og egne interesser og misbruger deres magt til at fjerne de, som ikke er enige med dem og bruger metoder, som er Røde Kors uværdig.
Jeg har siddet i bestyrelser, hvor det handlede om millioner af kroner med politiske modstandere og aldrig oplevet, at det ikke var sagen, det handlede om, og det har altid været uden personfnidder.
I Røde Kors er det helt modsat, og det er det, der undrer mig. Hvad er det, der sker med os frivillige, når vi melder os under Røde kors faner? Det virker som om, at vi skifter karakter fra at være gode kollegaer, empatiske mennesker til nogle fæle uhyrer.
Til alle unge og ældre, gå bare roligt ind i politik, det er det rene barnemad i sammenligning med at være frivillig i Røde Kors.
Når nu alt dette er sagt, så mener jeg da bestemt, at Røde Kors har sin berettigelse. Men jeg har også erfaret at der stort set er ballade i bestyrelserne i det meste af vores land.
Jeg håber for alles skyld, at ledelsen vil tage dette hjertesuk alvorligt. så kan vi koncentrere os om det, vi skal. Nemlig skaffe en masse penge til gode formål.
Nu håber jeg ikke, at der sker det, som så ofte sker, at budbringeren får skyld for at være dum, lettere dement og en smule utilregnelig. Det er en kendt måde at lukke munden på kritiske røster på. Selvom jeg kan vedgå mig en snert af alle tre dele, så mener jeg, at dette er for vigtigt til at blive tiet ihjel. Når nu alt dette er blevet sagt og skrevet, så har jeg haft mange gode oplevelser og fortryder på ingen måde min tid der.