Bryan Adams Jam gæster Rødekro
Bandet Bryan Adams Jam lukker Midtbyfesten i år
”Du tror det er løgn," lover Bryan Adams Jam i sin pressemeddelelse, og fortsætter:
"Luk øjnene, slå ørerne ud – og du tror, du er til koncert med Bryan Adams. Men det er du ikke".
Publikum og borgere i Rødekro får lejlighed til at teste, om bandet Bryan Adams Band lover for meget i sit pressemateriale, når bandet går på scenen på lørdag kl. 11 til årets Midtbyfest i Rødekro.
Bryan Adams Jam opstod egentlig ved et tilfælde i efteråret 1995, da forsangere havde deltaget i TV-programmet ”Stjerneskud” på TV3, og havde opnået en andenplads.
Kort tid efter møder han et par musikere på Bornholmer-færgen, og blev genkendt – og det blev så startskuddet på Bryan Adams Jam…
Siden da er det gået rigtigt stærkt. Mere end 700 jobs er det blevet til i indland og udland.
Bryan Adams' musik kalder på fest. Rock, der er ligetil. Rock, man kan synge med på, danse og hoppe til.
Et brag af en fest
Så der skulle være lagt op til et brag af en musikalsk afslutning på Midtbyfesten i Rødekro. Er man ikke helt færdig med at hygge sig, når bandet har spillet sidste sang, så kan man nyde et snobrød og en kop kakao sammen med spejderne foran Your Choice.