Fortsæt til indhold

De blev gift på Bridgewalking

Arkiv
Arkiv

Lørdag klokken 14 begyndte to par opstigningen på Bridgewalking, fra henholdsvis Fyns og Jyllands siden.
Marianne og Jesper, begge 42 år, har været kærester i fire år og for nøjagtig tre år siden blev de forlovet. Da de læste om Bridgewalking, blev de enige om, at der ville de giftes.
Dagens andet brudepar var fra Fredericia, Maria-Alida og Rasmus på 22 år. De har længe talt om at blive gift, men først da de så et opslag på Facebook, blev de enige om, at Bridgewalking var stedet. Trods det, at de begge lider af højdeskræk, bridgewalkede de 60 meter op på Den Gl. Lillebæltsbro - sammen med 10 gæster, hvor de sagde et stort JA til hinanden øverst oppe på broen.

Brudeparret Marianne og Jesper Østergaard Frederiksen, efter at de er blevet viet oppe på Bridgewalking, serverede Hindsgavl Slot Champagne og kransekage ved Velkomstcentret i Middelfart – og parret havde skiftet den grå Bridgewalkingdragt ud til fordel for flot bryllups dresscode. Foto: Laust Jordal
Maria-Alida og Rasmus Brandt Løhde øverst oppe på Den Gl. Lillebæltsbro, hvor de blev viet, lørdag den 15. august. Foto: Steffen Stamp
Borgmester Jacob Bjerregaard, Fredericia forestod vielsen af Maria-Alida og Rasmus Brandt Løhde – på en tværgang øverst oppe på Den Gl. Lillebæltsbro. Foto: Steffen Stamp