Fortsæt til indhold

Tjen penge med god samvittighed

Gør som Starup UIF fodbold: Deltag i Diabetesforeningens skrabelodssalg og støt den gode sag

Arkiv
Mette Henriksen

Foreninger, sportsklubber og skoleklasser kan nu melde sig til at deltage i Diabetesforeningens skrabelodssalg. På den måde tjener de penge til deres egen fælleskasse, samtidig med at de støtter børn med diabetes.
Sidste år deltog 6.000 sælgere på landsplan fordelt på foreninger, klubber, skoler og lignende. Salget indbragte i alt 7,5 millioner kroner. Lokalt deltog sidste år fodboldklubben Starup UIF Fodbold U 12-13, der solgte 456 lodder og tjente 11.400 kroner – heraf 4.104 kroner til sig selv.

Biler og rejser på højkant

Der er 10.000 gevinster på lodderne til en værdi af 1.700.000 kroner. Her finder du blandt andet to Volkswagen up!, tre rejsegavekort fra Star Tours, fem gange ét års forbrug af frugt og grønt fra Aarstiderne, 10 stk. miniferier til Lalandia, 10 iPad Air 2 og meget mere.
Et skrabelod koster 25 kroner. Heraf går 9 kroner til sælgeren og 16 kroner til Diabetesforeningen, som bruger overskuddet til børnefamiliekurser, forskning i diabetes, rådgivning samt forebyggelse og oplysning. Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.
Klubber og foreninger tilmelder sig på hjemmesiden www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: skrabelotteri@diabetes.dk