Bigum udstiller på Trapholt
Arkiv
Martin Bigum er først og fremmest kendt for sine malerier, men han udfolder sig også indenfor genrer som grafik, fotografi, video, installationskunst, tegning, essays og digte. Udstillingen Martin Bigum - Min egen kunst (1989-2015) viser værker med en tematisk og kronologisk beskrivelse af de samfundsmæssige og kunstneriske indtryk, som har formet Bigum i årene fra debuten frem til i dag. Udstillingen kan opleves på Trapholt fra 20. august, 2015 til 3. april, 2016. Lørdag 26. september kl. 10.15 kan man opleve Martin Bigum på Trapholt, hvor han viser 80 billeder og fortæller om sine vigtigste værker perspektiveret med kunstneriske, personlige og samtidslige faktorer.