Mange skibe i Mini-By havnen
Arkiv
HAVNEDAG: I forbindelse med det omfattende program med Køge Havnedag lørdag 22. august, medvirker Kjøge Mini-By selvfølgelig også, og det er med maritimt indslag.
Der vil være mange skibe at se på, når de fjernstyrede skibe sejler rundt i Mini-havnen og åen i det hyggelige anlæg på Strandvejen 101 i Køge, idet Vallensbæk Modelskibs Klub møder op med deres hjemmebyggede små skibe, men også Fynske Modelbådeklub fra Davinde har meldt deres ankomst. Kjøge Mini-By har selv tre flotte skibe ved kajen i havnen at vise frem
Der er gratis adgang fra kl 13-17, der er harmonika-musik af Anita og Heinrich Carstensen og Mini-Byen byder på kaffe til gæsterne, og der er jo også de næsten 500 små huse og værkstederne at se på.
pm