Fortsæt til indhold

Ny meditationsskole starter op i Køge

Arkiv
Arkiv

KØGE: Sydkystens Meditationsskole rykker ind i Køge og starter 8-ugers kursus op tirsdag den 25. august i Sæbeværkstedets hyggelige lokaler i Oluf Jensens Gård, Brogade 7.
Det er Stefan Colind fra Karlslunde, der også underviser i healing og meditation i København, som står for undervisningsforløbet. Stefan Colind har trænet meditation gennem 19 år, har arbejdet som clairvoyant healer i 13 år og har tidligere kørt netop dette meditationsforløb i hele landet for Kriminalforsorgens medarbejdere.
Man kan meditere på mange måder, men det unikke ved dette kursus er, at deltagerne lærer en ny teknik hver gang og således får en bred erfaring indenfor området. Derudover bliver der gennemgået spændende teori om det menneskelige sind, og hver gang afsluttes med fællesmeditation.
Meditation er en investering i velvære og livskvalitet, og der er intet mystisk ved det. Det aktiverer en naturlig tilstand i vores sind, som er umådelig gavnlig for det daglige velbefindende i både krop og psyke. Altså ”ingen kunstige tilsætningsstoffer”.
Kurset, som ligger på 8 tirsdage fra Kl. 18.30–21.00, henvender sig både til begyndere og øvede, og eneste forudsætning for deltagelse er ønsket om ro, overskud og klarhed.
Se mere om kurset og meditations mange gavnlige effekter på www.sydkystens-meditationsskole.dk.
pm