Gospel datoer i august
Sommerferien er ved at være slut, og snart melder sig en verden af muligheder for dem, der kan lide at synge gospel, eller som gerne vil prøve det af.
Torsdag den 13. august er der Open Gospel Night i Sønderborg Gospel Choir, hvor man kan opleve en koraften og stille spørgsmål til bestyrelse og kormedlemmer, om hvad det vil sige at være en del af koret. Det foregår i Sønderborg Frikirke på Damgade kl. 19-21.30. Ugen efter den 20. august er der optagelsesprøve for alle dem, der kunne have lyst til at prøve lykken. Tilmelding til optagelsesprøven sker på gospelchoir.dk
Onsdag den 19. august er der korstart i Gospel4Kids for børn mellem 6 og 10 år, hvor der øves kl. 16.30-17.45 i Sønderborg Frikirke. Her kan alle være med, man møder bare op og prøver det af. Samme dag starter Hearts of Gospel for de voksne. Her møder man også bare op samme sted fra kl. 19-21, for også her kan alle være med.
Torsdag den 20. august starter Gospel4Teens op med ny korleder Malene Birk Olsen. Det er for børn og unge mellem 11 og 18 år. Koret øver i Sønderborg Frikirke fra kl. 17-18.30. Mød op lyder opfordringen.
Onsdag den 26. august er der Gospelday og Gospelnight i Sønderborg Frikirke med sanger og korleder Rune Herholdt fra Århus, som kommer og synger gospel med alle, der har lyst. Børn mellem 6 og 18 synger fra kl. 16-17.30. Det koster 50 kroner at deltage, som man betaler ved indgangen. Voksne synger fra kl. 19-22, og det koster 100 kroner.
Tilmelding på forhånd er en god ide, hvis man vil være sikker på, at der er plads. det kan ske på gospelfaellesskabet.com under gospelnight og gospelday.