Dronningen og de gule huse i Christiansfeld
Den 29. august besøger H.K.H. Dronning Margrethe Christiansfeld i anledning af, at byen er blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste. Dronningen har besøgt Christiansfeld mange gange i løbet af sit liv, og allerede, da hun var helt ung, havde hun blik for noget af det, som gør Christiansfeld til noget særligt: De gule murstenshuse med de røde tegltage.
I 1954 boede Kong Frederik d. 9. og H.M. Dronning Ingrid og deres tre prinsesser på Brødremenighedshotellet. Margrethe, som på det tidspunkt var 14 år, må have lagt mærke til de charmerende huse, for hun malede en fin lille akvarel af udsigten over Christiansfeld.
Det er en meget smuk akvarel, der i kun få penselstrøg indfanger Christiansfelds særkende, nemlig de gule murstenshuse med de røde tegltage, som har været én af årsagerne til, at Christiansfeld har fået status af Unesco-by.
Den dag i dag kan man på Brødremenighedshotellet se det lille maleri, som bærer de tre prinsesser signaturer.