Fortsæt til indhold

Pilgrimsruten indvies på lørdag

Over 100 vandrere fra Danmark og nabolandene har kurs mod Roskilde

Arkiv
Anette Gundlach

Skilte med gult muslingesymbol er sat op langs smukke landskaber og veje ved Roskilde og Lejre, og den karakteristiske musling er lagt ned mellem brostenene på domkirkepladsen.
Tegnet symboliserer den danske pilgrimsrute, der bliver indviet lørdag 22. august.
Muslingen er symbol for pilgrimme og viser vej imod Santiago de Compostela i Nordspanien.
På indvielsesdagen sætter mere end 100 erklærede pilgrimme fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland vandrestavene i jorden og kursen mod Roskilde, hvor indvielsen fejres med vandring om dagen og fest og gudstjeneste om aftenen.
Dagen starter med, tre forskellige pilgrimsruter, hvor alle kan vandre med. De starter i henholdsvis Lejre, Ishøj og Ballerup.

Fra Nidaros til Santiago

Efter at Danmark har fået sin egen pilgrimstur, kan ivrige vandrere gå hele den lange vej fra dens nordlige start i Nidaros i Norge til det sydligste punk, Caminoen i Spanien.
- Det er første gang, at vi har en pilgrimsrute i Danmark i nyere tid, fortæller Eli Lykke, der er medlem af Santiago Pilgrimme, og som har været med til at sætte muslingesymbolerne op langs ruten i Roskilde.
Hun er glad for at projektet efter flere års hårdt arbejde er lykkedes.
- Danmark var et hul på pilgrimskorten, men det er slut nu, fortæller pilgrimmen.

Medlem af Santiago Pilgrimme Birgit Nygaard viser pilgrimmenes muslingesymbol frem, der er sat ned i pladsen foran domkirken. Muslingen viser vej til Santiago de Compostela i Nordspanien. (Foto: Erling. J)

Afsløring

Når pilgrimmene ankommer fra de tre vandringer på indvielsesdagen, bliver muslingeskallen på domkirkepladsen afsløret, forklarer Eli Lykke og fortsætter:
- Vores ruter vil blive brugt af pilgrimme fra Europa og Roskilde bliver en slags pilgrimscentrum.
I Roskilde kan pilgrimmene overnatte på vandrehjemmet og få et eftertragtet stempel i pilgrimspasset i domkirken.
Viborg er andet centrum på ruten. Her kan man også få stempel i passet.
Se mere på www.santiagopilgrimme.dk.