Fortsæt til indhold

Fri for nedskæringer

Arkiv
Arkiv

Op til forhandlingerne om næste års budget i Roskilde kommune har Enhedslisten et afgørende hovedkrav: Det skal være helt fri for nedskæringer. Sådan forklarer partiets medlem af Økonomiudvalget Henrik Stougaard, der understreger, at det også betyder kompensernede udvidelser af driften på nye områder, når der allerede er forudsat 25 millioner i besparelser gennem øget produktivitet. - Samtidig skal der ikke være nye besparelser, som rammer service-niveauet og antallet af jobs i kommunen, forklarer han. Derimod har Enhedslisten ikke noget imod tekniske besparelser på drift og i anlæg, som ikke har de nævnte negative konsekvenser. Henrik Stougaard opregner derefter hele 12 såkaldte fokus-punkter for Enhedslisten i de forestående forhandlinger om budgettet for 2016: EL-ønsker Det sociale områdes sagsbehandling bør generelt have et personalemæssigt løft, så antallet af sager pr. sagsbehandler bliver mere rimeligt. Skoleområdet: Forslag om yderlige midler til normering, så det sikres at den enkelte lærer ikke, uanset hvilken skole, belastes med et urimeligt højt timetal. Klubberne: Indføre fripladser og søskende-moderation helt tilsvarende daginst-området. Daginstitutioner normeringsløft. Ydertider skal sikres 100% mod ”solo-bemanding”. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sikres på minimum det nuværende aktivitetsniveau. Kommunale regulære jobs/kommunal produktion til primært eget forbrug, (som alternativ til ”nytte-jobs”!) Eksempelvis æbleplantage og bi-stader; Affaldssortering; Egen kommunal MAD produktion. Ambitiøs implementering af kommunens kommende affalds-og ressourceplan. Yderligere investering i vindmølle-energi i tråd med linjen fra sidste års budget INSP’s overlevelse sikres. Socialøkonomiske virksomheder. Pulje til understøttelse af nye initiativer. Kulturkosmos i Viby... (ansøgning): Budgetforslag om kommunal bevilling til tovholderfunktion til sikring af aktiviteternes fortsættelse. 'Ledige med drive'-projektet sikres gennemførelse.