Kom til markedsdag i Bymidten
Arkiv
En anderledes markedsdag i Bymidten, ja, sådan kan det beskrives, når Skibby Aktives gruppe for Kultur og Fritid inviterer til Markedsdag i Bymidten. Lørdag d. 29/8 kl. 10.00 – 14.00.
Som deltagere er inviteret et stort udsnit af foreninger og grupper i lokalområdet. Det spænder lige fra sportsklubber til billedkunstnere og alternative foreninger.
Formålet er at udbrede kendskabet til foreninger og klubbers virksomhed og tilbud, og selvfølgelig at opfordre flere til at deltage aktivt.
Er din klub eller forening ikke allerede inviteret til at deltage, er du velkomme til at kontakte Skibby Aktive, gruppen for kultur og fritid, v/Dan Koch på mail.: d.koch@mail.dk