Kunst i det nye Kirkehus
Arkiv
Det nye store og lyse Kirkehus ved Vor Frelsers Kirke skal fremover også bruges til skiftende kunstudstillinger.
Som den første i rækken af udstillere, viser kirkens egen organist, Erik Linow, cirka 25 af sine store malerier.
Billederne kan ses ved kirkekaffen efter søndagens gudstjenester eller i kirkehusets åbningstider, som man kan se på hjemmesiden.
På søndag den 16.august vil Erik Linow introducere malerierne i Kirkehuset under kirkekaffen, der drikkes cirka klokken 12.00.
Alle er velkomne. Udstillingen vil løbe til slutningen af november.