Fortsæt til indhold

Flotte Køge-resultater i Copenhagen Ironman

Arkiv
Arkiv

IRONMAN: Deltagerne fra Køge Tri Team 2000 gjorde intet mindre end en kanon indsats i Copenhagen Ironman 2015 der blev afviklet søndag den 23. august.
John Enevoldsen i aldersgruppen 40-44 år overgik sig selv med en stor personlig forbedring, da han gennemførte ironman distancen i København i supertiden 8.56 time.
John Enevoldsen svømmede de 3800 m i 54 minutter hvorefter han klædte om til cyklingen og gennem førte de 180 km i 4.34 time og derefter tog løbeskoene og løb en maraton på 42,2 km i tiden 3.22 time.
En meget fornem præstation, der bragte John Enevoldsen ind som nr. 15 af alle 3.000 deltagere i det store københavnske stævne.
Det betyder, at John Enevoldsen igen, som i 2014, har opnået en startplads til VM i Ironman, der afvikles på den legendariske rute på Hawaii.
Fra Køge TRI Team vil også Morte Sonne deltage i dette store stævne. Det er endda tredje gang, at Morten Sonne via et stævne i Tyskland, har skaffet sig adgang til den prestigefyldte ironman på Hawaii til oktober 2015.
Køge TRI team havde også disse deltagere i mål i det store københavnske stævne: John Salling i tiden 9.45 time. Michael Holm i 10.19 time. Jesper Tyller Hansen i 10.26 time. Peter Schmahl i 10.40 time. Michael Nyholm i 11.03 time. Benjamin Thorsen i 11.04 time. Rune Skytte i 11.25 time. Ole Lund i 12.05 time. Jacob Skov Larsen i 12.30 time og John Weinreich i 12.26 time.
pm