Biljagt på benzintyve
Et par mænd, der var mistænkt for at stjæle benzin fra en tankstation på Elverdamvej i Kirke Hyllinge, havde absolut ikke lyst til at tale med politiet. Det resulterede tirsdag eftermiddag i en længere biljagt, der først endte på Helsingørmotorvejen.
Bilen, en Skoda Octavia, der var forsynet med nummerplader fra en anden bil, blev først spottet ved Tølløse af et vidne, der fulgte efter bilen, indtil en patruljevogn overtog jobbet. Synet af politibilen fik dog chaufføren af Skodaen til trykke hårdt på speederen, og i første omgang lykkedes det for ham at hægte politiet af.
Den blev fundet igen, da den kørte på Vestmotorvejen. Det var starten på en længere biljagt, hvor farten ind i mellem kom op over 180 km/t. Skodaen blev først stoppet på Helsingørmotorvejen lige efter klokken 19 og biljagten begyndte lidt før 16.30.
De to mænd i Skodaen blev anholdt og det viste sig at være en 26-årig mand med ukendt adresse og en 26-årig mand fra Kvistgård ved Helsingør.
ja-